Kommunernes IT-magasin (Kit-Magasinet) er landets førende magasin inden for digitalisering i den offentlige sektor. Magasinet har som formål at beskrive og analysere den digitale udvikling i hele den offentlige sektor – både kommuner, regioner og stat.
It er en integreret del af alle offentlige arbejdsområder. Derfor er Kit-Magasinet ikke kun for it-ansvarlige, men et magasin, der henvender sig til beslutningstagere i det offentlige Danmark, hvor digitaliseringen spiller en rolle for forretningen.
Kit-Magasinet ser det offentlige fra en it-vinkel. Magasinet dækker digitaliseringen inden for mange fagområder og henvender sig til alle kommunale ledere og beslutningstagere, der arbejder strategisk med it samt medarbejdere, som bruger it i dagligdagen. Dertil kommer en række interessenter, som teknologisk og forretningsmæssigt følger med i it-udviklingen i den offentlige sektor.
Kit-Magasinet er uafhængigt af politiske, faglige og leverandørmæssige interesser.
Kit-Magasinet havde 10-års jubilæum i efteråret 2009. Magasinet har fulgt Det offentlige Danmark gennem reformer, sammenlægninger og et stadigt stigende behov for it-investeringer og forretningsudvikling. Kit-Magasinet følger udviklingen og leverer de målrettede historier inden for offentlig forvaltning og anvendelsen af it. Skræddersyet til den virkelighed, som vores læsere forholder sig professionelt til.
Kit-Magasinet udgives af KIT@ - Foreningen af Kommunale IT-ansvarlige – og der er en tæt forbindelse mellem foreningens synlighed og Kit-Magasinets redaktionelle platform.